Sisse flår skabsdøren op og
studerer kritisk indholdet. Sokker, T-shirts og halstørklæder ligger i et
uoverskueligt kaos, og en bunke skjorter truer
med at tippe ud over kanten og falde ned på trægulvet. Hun hiver en kasse frem
fra toppen af skabet og finder et par sorte løbetights frem. Hurtigt kaster hun et blik ud ad vinduet og
vurderer, at de korte bukser måske ikke er helt passende til vejret, der på
trods af årstiden viser sig fra en mindre sommerlig side. Pyt, hun er ikke
bange for at vise sine solbrune ben frem. Hun lader tilfreds hænderne glide ned
over skinnebenene, der er nybarberede og uden grimme mærker eller sår. Så
trækker hun en lyseblå sports-bh og en nyvasket fodboldtrøje over hovedet og
retter på tøjet, til det sidder tilpas. Trøjen er lidt for stor, hun har fået den af sin
storebror, og han har ikke forstand på tøjstørrelser.
Natalie trækker knæbindet på, så det sidder lige som det skal, dog er det en smule
løst. Hun ser på det avancerede løbeur, der sidder stramt på håndleddet og
viser syv minutter i fire. I ti sekunder står hun og stirrer på sekundernes regelmæssighed,
derefter tager hun løbeskoene på og binder en dobbeltsløjfe Hun hopper på
stedet for at få lidt varme i benene, og fødderne finder sig til rette i de
snævre, udslidte sko, der bærer præg af flere års brug. Natalie finder husnøglen frem og låser efter sig, da hun lukker døren.
Den kolde vind giver hende kuldegysninger, og hun ser misfornøjet ud mod
horisonten med de mørke skyer. Hun må nok hellere skynde sig i gang, så hun
ikke bliver afbrudt af en regnbyge. Uret viser ti sekunder i fire, hun smiler
stolt af sin punklighed og sætter straks i gang, da displayet lyser op ved
timeskiftet.
Efter at have redt håret og sat det op i en
smart, sporty hestehale og sprøjtet noget deodorant under armene, er Sisse
klar. Selv om det bare er en løbetur, er der jo ingen der siger, man ikke må
gøre noget ud af sig selv. Tænk nu hvis man kan
lugte hende svede! Hun gyser ved tanken og låser hoveddøren. Nøglen putter hun
i lommen på den tynde løbejakke, kører skuldrene rundt et par gange, og
begynder så at løbe. Hun konstaterer tilfreds, at det ikke blæser så meget, som
det ellers så ud til, og det passer hende fint. Der er ikke noget værre end
blæsevejr, som river håret ud af elastikken og pisker det ind i ansigtet. Især
ikke hvis panden er svedig og håret klistres fast i klumper. Sisse finder
iPod’en i jakkelommen og finder en sang frem, der passer til hendes løberytme.
Det går meget lettere med musik i ørerne, tiden synes at gå hurtigere og hun
hører andet end føddernes dunk mod asfalten.
Åndedrættet er regelmæssigt og kontrolleret.
Natalie holder den sædvanlige tid, fem minutter pr. kilometer. Hendes blik er
stift, der er kun én vej: fremad. Det mest irriterende er de to lyskryds på
ruten. Hun hader at skulle stoppe op, men forsøger at ignorere folks blikke,
når hun står og løber på stedet, mens hun venter på grønt lys. Det er en fin
rute i kuperet landskab, og hun løber både ude på landet langs de gule
rapsmarker og inde i byen. Man når også langt på ti kilometer. Ti er sådan et
fint tal.
Sisse sætter farten op, da hun øjner en
gruppe unge fyre komme imod hende. De pifter og hujer, idet hun løber forbi
dem, men hun bevarer et ligegyldigt og afvisende ansigt. Først da de er langt
bag hende, smiler hun tilfreds for sig selv. Hun
ved hun er tiltrækkende. Ikke åleslank og
tynd, nej, en pige skal have former. Der er mange ude at løbe i dag, hun har
mødt en hel del og finder det sjovt at iagttage andre løbere og den måde, de
bevæger sig på. Nogle er overvægtige og svedige, andre spurter af sted med
trøjen bundet om hoften, og en helt tredje gruppe er trænede og fokuserede og
har en masse avanceret løbeudstyr. En pige på det modsatte fortov fanger hendes
blik, hun har en høj fart og et målrettet udtryk. De blege ben er
tændstiktynde, og knæbindet sidder alt for løst. Hendes T-shirt sidder stramt
om den udmagrede krop og på trods af afstanden, kan kindbenene tydeligt ses.
Sisse skærer en grimasse og vender hovedet væk. Hvorfor skal løbeturen
ødelægges af sådan et indbildsk anoreksioffer?
18. juli 2013
Ingen kommentarer:
Send en kommentar