tirsdag den 9. oktober 2012

En fældningsreaktion


*WARNING*: Dette blev skrevet på 15 minutter, så undskyld på forhånd. Opgaven i kemi lød ganske enkelt på "lav en historie, hvor der indgår en fældningsreaktion"...

Sølv(I)nitrat og natriumiodid
Ag += Agnes
No - = Noa
Na + = Natalie
I - = Ingvard

”Kom nu, Natalie!” Agnes’ skingre stemme vækkede hende af dagdrømmen, og hun stirrede på sin veninde gennem slørede øjne.
”Skal vi allerede af sted? Uh, jeg har travlt, jeg faldt vist i søvn!”
”Det bliver sjovt. Bare os fire!” Agnes ruskede blidt i sin venindes arm og tjekkede mascaraen. Natalie sukkede og rejste sig langsomt op. Hvor var Ingvard og Noa, huset virkede så dødt og stille.
”Drengene er i banken efter kontanter,” forklarede Agnes, som om hun kunne gætte Natalienos tanker.
”De kommer nok om cirka et kvarter, så du må skynde dig, hvis du vil være færdig til tiden.” I aften skulle de i byen alle fire. Natalie og Ingvard. Agnes og Noa. De var nogle underlige par, var de. Pigerne var de friske, mens drengene altid var sløve i optrækket. Det var aldrig dem, der tog initiativ til noget, men det var fint nok. Pigerne havde overskud og iver nok for dem alle.

Aftenen gik, og natten med. Der var frygteligt varmt på diskoteket, men Natalie havde også været oppe at danse i lang tid nu.
”Hvor er Agnes og Ingvard?” Det gik op for hende, at hendes kæreste og veninde ikke var til stede. Noa sad på en slidt sofa og bællede en øl; han havde ikke set dem. Natalie kunne mærke en snert af irritation, da hun rejste sig for at lede efter dem.

Synet var chokerende, og Natalie måtte udstøde et skrig. Aldrig havde hun drømt om at se sin kæreste og bedste veninde stå tæt sammen i en lidt for kærlig omfavnelse. De var begge fulde, men det var ingen undskyldning. Tårerne sved, da hun så skammen i Ingvards øjne. Det kunne lige passe, at han skulle til at undskylde. Det kunne han godt droppe alt om! Hvor kunne han gøre sådan noget mod hende? Og Agnes også? her havde hun gået og troet, at de var de to perfekte par. Hende og Ingvard. Agnes og Noa. Nu var hendes verden vendt op og ned. Hulkende løb hun tilbage til Noa, der sad med svømmende øjne og hænderne om endnu en dåse. Skulle hun fortælle ham det? Lige nu opfattede han sikkert ingenting. Hun tog sin jakke og forsvandt ud i regnen. Agnes prøvede vist at sige noget til hende, men hun hørte det ikke. Hun var da ligeglad. Og alene.

AgNO3 og NaI                                                                
Ag+ + I-  à AgI

Tilskuerioner: NO3- og Na+


4. oktober 2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar